Havde man været syg, blev man som oftest sat til at hjælpe i kassevasken, når man kom tilbage, indtil man igen kunne indgå i den normale turnusordning næste dag. Alle frygtede at skulle hjælpe i kassevasken, fordi kassevaskemanden ikke forstod eller talte dansk ret godt, og han blev frustreret og irriteret, når man ikke forstod hans instruktioner.

En enkelt gang kom jeg til at arbejde sammen med kassevaskemanden.

Og det blev ret hyggeligt. Faktisk var det den dovneste tjans på hele fabrikken, da kasserne jo næsten vaskede sig selv. Og vi fandt ud af at tale sammen på en blanding af dansk, tysk, engelsk og tegn og fagter. Så kassevaskemanden klappede mig på skulderen, smilte stort, delte sin lækre tyrkiske mad og te med mig, og jeg hørte til i kassevasken i hele 3 dage.

Denne oplevelse lærte mig, at for at kunne kommunikere bedst muligt med dine kolleger, kræver det at du har både viljen og forudsætningerne. Med mit spritnye eksamensbevis som sproglig student, havde jeg forudsætningerne. Og fordi jeg havde forudsætningerne, var det let også at have viljen.

Men det er viljen, der er afgørende!