ann dorthe profilbillede

ANN DORTHE PEDERSEN

Erhvervscoach med fokus på gode teams, samarbejde, trivsel og resultater
+45 2750 6213

Koordinatoren - en af Belbins 9 teamroller

Kender du en kollega, der gerne vil bestemme, hvem der gør hvad?

Og hvis han ikke kan bestemme, så har han det bedst, når I er enige om, hvem der gør hvad. Bare for at være sikker på, at de rigtige folk er på opgaven.

Ham, der er bedre til at uddelegere end til at gå i gang med opgaverne.

Indimellem kan han også virke lidt bedrevidende og påståelig, når han mener han har ret!

Har du sådan en kollega?
Ham skal du være glad for!

I Belbins teamroller hedder han Koordinatoren. 1 ud af 9 specifikke teamroller, som helst skal være repræsenteret i et velfungerende team.

Han er rolig og har det store overblik.

Han er god til at prioritere og til at spotte sine kollegers styrker.

Han er ligesom en dygtig hyrdehund, der sikrer at alle går i samme retning, og at alle kommer hjem i folden.

Det er ham, der har fokus på jeres fælles mål, og han er god til at se hvem af kollegerne, der bedst løser en given opgave.

Det er jeres fælles opgave at sikre, at I udnytter koordinatorens evner, så han har en rolle i planlægningen af teamets opgaver.

Læs mere om processen med Belbins teamroller: Belbins teamroller, test og teamanalyse
Læs mere om teorien bag Belbins teamroller: Teorien bag Belbins teamroller
Ring gerne til mig på telefon 2750 6213, hvis du har fået lyst til at vide mere om teamrollerne.

Tilbage til blog-forsiden