ann dorthe profilbillede

ANN DORTHE PEDERSEN

Erhvervscoach med fokus på gode teams, samarbejde, trivsel og resultater
+45 2750 6213

Specialisten - en af Belbins 9 teamroller

Kender du den kollega, som altid hiver en eller anden obskur teori frem, når hun skal forklare noget?

Hende som kan gøre korte svar til lange forklaringer inklusive alle tænkelige undtagelser og afvigelser?

Hun har hyldemeter af fagbøger, kataloger og rapporter.

Selvfølgelig holder hun sig opdateret i faglige fora – on-line og fysisk.

Men medmindre du spørger direkte, holder hun sin viden for sig selv.

Har du sådan en kollega?
Hende skal du være glad for!

I Belbins teamroller hedder hun Specialisten. 1 ud af 9 specifikke teamroller, som helst skal være repræsenteret i et velfungerende team.
Specialisten er hende, der sikrer at I holder det nødvendige faglige niveau.

Hun er en uvurderlig kilde til viden inden for jeres fagområde, og du kan være sikker på, at hun holder sig opdateret.

Du vil ofte høre hende sige: ”Det undersøger jeg lige”, hvis hun ikke er 100% sikker på et svar.

Det er jeres fælles opgave at sørge for, at specialisten ikke holder sin viden for sig selv, så giv hende gerne ansvaret for at distribuere ny viden til teamet. Til gengæld må hun stole på, at hun kan være tryg ved at dele sin viden med kollegerne. De vil alligevel aldrig komme til at vide lige så meget som hende.

Læs mere om processen med Belbins teamroller: Belbins teamroller, test og teamanalyse

Læs mere om teorien bag teamrollerne: Teorien bag Belbins teamroller

Ring gerne til mig på telefon 27506213, hvis du har fået lyst til at vide mere om teamrollerne.

Tilbage til blog-forsiden